Frit Nordens holdningsreportage fra Nordisk Råds session 2011
omhandlende makrelfiskeriet i Nordøstatlanten:
Den grimme ælling
blev en søpapegøje
Alle kender eventyret om den grimme ælling. Den blev mobbet af de
andre fugle men endte som en flot hvid svane. Det var på H.C.
Andersens tid. I dagens Norden er det så svanernes tur til at
være dem som mobber. Det sker for eksempel i konflikten
om fordelingen af kvoterne for fiskeri af makrel i det
nordøstlige Atlanterhav. Her har fire af de fem nordiske svaner
Norge, Sverige, Finland og Danmark rottet sig sammen mod Island og
Færøerne. Førstnævnte lægger nu op til
via en alliance med eller som direkte medlemmer af EU, at der
indføres handelssanktioner mod sidstnævnte.
Spørgsmålet er kan det nordiske samarbejde holde til det?
Og, mere nationalt, vil konflikten ende med at det danske
rigsfællesskab, som Færøerne er del af,
sprænges?
Et forslag
til en løsning af konflikten er lige blevet vedtaget ved
dette års session i Nordisk Råd i København. Alle
parter erkender som det færøske folketingsmedlem
Sjúrður Skaales ord udtrykte det i sit indlæg, at
makrellen har været ”ekstremt overfisket i 2011”. ”Der blev
fisket 50 pct. mere, end hvad bestanden kan tåle. Dette er ikke
holdbart, og det vil i længden ramme alle”.
Men som Álfheiður Ingadóttir fra det islandske Alting
bemærkede i sit indlæg ”En aftale må tage hensyn til
alle parters legitime interesser. Dette indebærer, at man
må tage hensyn til det faktum, at makrelbestanden har
ændret sit vandringsmønster i de sidste år og i
voksende grad har befundet sig i store mængder i den islandske
zone”.
Det vedtagne forslag anbefaler, at Nordisk Ministerråd
opprioriterer arbejdet for at løse konflikten, dog uden at
konkretisere hvordan, andet end gennem ”at styrke det videnskabelige
grundlag til vurdering af makrelbestandens størrelse og
udbredelse”.
Ny nordisk symbolfugl
Cecilie Tenfjord-Toftby fra den svenske Riksdag understregede i sit
indlæg vigtigheden af, at vi i Norden vedbliver med at have et
betydeligt fiskeri også fordi det ”stadig er en vigtig del af vor
landes identitet”.
Som ovenfor bemærket kan også andre dyr eller former for
fangst heraf være en vigtig del heraf. Og måske var det vi
var vidne til i folketingssalen i København, hvor Nordisk
Råds session fandt sted, om ikke den endelige opløsning af
rigsfællesskabet så en sprængning af dets nationale
identitet.
Svanen er som bekendt Danmarks nationalfugl og omgærdet med mange
tabuer og romantik. Ingen danskere kunne nogensinde drømme om at
spise dem, ligesom de har svært ved at forestille sig, at den kan
være efter andre fugle og ligefrem spise smådyr. Uden at
ville overdrive mange færingers mere direkte økologiske
forhold til den vilde natur, oplyste Sjudur Skaale velovervejet i sit
indlæg ”at meget store mængder makrel er kommet ind i
færøsk farvand” og at det ”er gået meget kraftigt ud
over andre fiskebestande. Og det er gået endnu kraftigere ud over
de fuglearter, som tager deres føde fra havet. Nogle arter,
f.eks. søpapegøjen, som næsten er et symbol
på Færøerne, har ingen unger fået i 6
år”. Søpapegøjer er som bekendt en yndet spisefugl
på Færøerne.
Vores holdning
Vi kan i Frit Norden kun bifalde, at Nordisk Råd fastholder, at
vi i Norden gør en større indsats for at finde vores egen
fællesnordiske løsning på konflikten. Samarbejdet i
Nordisk Råd på fiskeriområdet bør styrkes og
gøres mere dynamisk. Det kan for eksempel ske ved at lande som
Danmark, Finland og Sverige helt melder sig udaf EU.
Vi har tidligere givet vores konkrete anbefalinger
til hvordan konflikten kan løses. Det drejer sig først og
fremmest om at respektere Færøerne og Islands eksklusive
økonomiske zone og tildele dem den dertilhørende andel af
kvoterne. Tillige burde de andre lande i Norden betænke, at
Færøerne og Island i forhold til deres størrelse
stadig er meget afhængige af fiskeri som aktivt erhverv og derfor
burde tildeles ekstrakvoter.
Der er dog et par ting ved det vedtagne forslag og den måde som
Nordisk Råd har behandlet det på, som bekymrer os.
For det første er forslaget udformet på baggrund af
især rapporter fra konferencer af særligt indbudte
interessenter og eksperter, samt information indhentet af enkelte
landes myndigheder. Vi betvivler ikke værdien heraf. Men Nordisk
Råd burde have sendt forslaget i offentlig høring,
så borgere, foreninger og andre interessenter i det nordiske
civilsamfund kunne være taget direkte med på råd. Det
ville ikke alene give et bedre forslag, det ville også være
mere i pagt med det nordiske folkestyres ånd.
For det andet hedder det i forslaget, at man på længere
sigt vil ”udvikle forslag til et forvaltningssystem som fremmer en
bærekraftig udnyttelse af de pelagiske fiskestammer i
Nord-Atlanten og reducerer risikoen for konflikter”.
Vi kan i Frit Norden kun støtte, at en bærekraftig
udnyttelse fremmes. Derimod er vi mere betænkelige ved et
forvaltningssystem der reducerer risikoen for konflikter.
Selvfølgelig er det ingen fordel, at vi i Norden har for mange
interne konflikter, men at betegne dem som ’en risiko’ på linie
med en sygdom eller et budgetunderskud er, at se bort fra noget der er
grundliggende for den måde, hvorpå vi nordboer bygger vort
samfund på: Konflikter er nogle gange nødvendige, for
eksempel hvis de, som vi har set makrelkonflikten, opstår
på baggrund af en uretfærdig fordeling af vore fælles
resurser.
Løses konflikter på en fredelig og kyndig måde, for
eksempel gennem forhandling og/eller folkelig deltagelse, bliver det
fremtidige nordiske samarbejde blot mere holdbart. Det er præcist
dette forhold som er basis for den af alle så højt
besungne aftalemodel.
Lad os sammenfatte vor to kritikpunkter på følgende vis:
Der er ikke brug for at udvikle endnu et (managementlignende)
forvaltningssystem men samvirkende og demokratisk funderede
konfliktløsningssystemer der fremmer en bærekraftig og
retfærdig udnyttelse af de pelagiske fiskestammer i Nordatlanten.
Denne udvikling vil vi, Frit Nordens fiskeriansvarlige, gerne fremover
aktivt tage del i. Vi ser nemlig gerne, ligesom mange andre indenfor
området, at den nordiske organisering af fiskeriet i det
nordøstlige Atlanterhav bliver globalt forbilledlig. Vi tillader
os endvidere at foreslå, at søpapegøjen bliver
fuglen der symboliserer dette.
For yderligere information kontakt Tao Kongsbak,
tkongsbak[snabela]gmail.com eller tlf. +45 21 39 56 30
|
|