Holdningspapir om
det nordiske samarbejde
Folkebevægelsen mod EU, april 2011
Indledning
Folkebevægelsen mod EU støtter et
tættere nordisk
samarbejde, som en del af alternativet til EU.
Formålet med dette
holdningspapir er at konkretisere, hvad dette betyder, både i den
nuværende situation, hvor Norden er delt i forhold til EU, og i
et scenario, hvor hele Norden er uden for EU.
I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at et tættere nordisk
samarbejde kan fremme muligheden for at frigøre os fra EU og kan
være en strategisk fordel i dag med landenes forskellige
tilknytning.
Den nuværende
situation
Der har i mange år været et samarbejde i
Nordisk Råd
og Nordisk Ministerråd, som relativt let har opnået en
række vigtige resultater. Måske er det relativt konfliktfri
samarbejde en medvirkende grund til, at Norden det meste af tiden har
fået meget lidt opmærksomhed i medierne og den offentlige
debat. Den vigtigste grund er dog, at flertallet af politikerne i
Danmark, Finland og Sverige og, i et vist omfang, Island og Norge
orienterer sig mod EU.
Nordens fem stater (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) og tre
selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og
Åland) har valgt forskellige løsninger i forhold til EU.
Danmark eksklusive Færøerne og Grønland, Finland
inklusive Åland samt Sverige er medlemmer af EU. Men Danmark og
Sverige er uden for eurozonen. Danmark er uden for EUs overnationale
retspolitik og helt uden for EUs forsvarspolitik inkl. kampgrupper og
EUs forsvarsagentur. Åland står uden for EU’s toldunion og
Finland er det eneste nordiske land der har tilsluttet sig Euroland.
Færøerne, Grønland, Island og Norge er ikke med i
EU. Men Grønland er et oversøisk territorium
ifølge Lissabon-traktaten, og visse artikler i denne traktat
gælder derfor for Grønland.
I alle nordiske lande er der stor folkelig støtte til det
nordiske samarbejde jf. måling foretaget af Oxford Research i
efteråret 2010, hvor et klart flertal ønsker mere nordisk
samarbejde, og 42 % af nordboerne vil gå endnu længere og
støtter en nordisk forbundsstat. Gallup foretog en måling
i 2004 på vegne af Folkebevægelsen mod EU, der også
dengang viste, at et flertal af danskerne ville have et tættere
nordisk samarbejde i stedet for EU-medlemskab, hvis dette alternativ
også havde støtte i Norge og Sverige og der var handels-
og samarbejdsaftaler med EU-landene. Handelsaftaler med EU vil vi i
praksis have ved at melde os ind i EFTA, når vi melder os ud af
EU. Desuden foregår der allerede i dag samarbejde på mange
områder mellem EU- og ikke-EU lande i Europarådet, OSCE og
FNs ECE. Så betingelsen vil være opfyldt.
Folkebevægelsen
mod EU støtter et tættere nordisk
samarbejde
Folkebevægelsen mod EU mener, at det er
vigtigt at styrke det
nordiske samarbejde uafhængigt af forholdet til EU. Vi mener, at
et tættere nordisk samarbejde vil forbedre Danmarks muligheder
for at fremme væsentlige værdier vedrørende
folkestyre, miljø, menneskerettigheder, velfærd,
arbejdsmarkedet, faglige rettigheder, fred og international
solidaritet. De nordiske lande har historisk set kæmpet for disse
værdier bl.a. i FN. Et klart eksempel på dette var den
nordiske modstand mod apartheid i Sydafrika.
Dertil kommer, at et tættere nordisk samarbejde også vil
kunne føre til billigere administration og gøre livet
nemmere for mennesker, der bor i Norden. Der er allerede for mange
år siden indført en række af den slags ordninger.
Det er for eksempel den nordiske pasfrihed, det fælles nordiske
arbejdsmarked og de skattefinansierede universelle
velfærdsydelser såvel som adgangen til uddannelse på
lige vilkår i hele Norden. De nordiske lande er også
fælles om at have en skattefinansieret velfærds- og
arbejdsmarkedspolitik, der omfatter alle i kraft af, at de er
indbyggere i landene i form af bl.a. den nordiske socialkonvention.
Det er vigtigere end nogen sinde før at kunne flere sprog og
forstå flere kulturer. Vi har en chance for et kultur- og
sprogfællesskab for i hvert fald 20 millioner naboer - blot ved
at lære et par gange 100 ord og et par sprogmelodier. De nordiske
sprog er meget nært beslægtede, fordi de engang var
ét. Det afspejler en beslægtet kultur - den, der har gjort
det gnidningsfri nordiske samarbejde muligt. Samtidig er Nordens
børn hjemme i Kardemomme By, Mumidalen og Lønneberg. Det
kulturfællesskab bør skolen sørge for at bevare til
voksenlivet.
Foruden det kulturelle og sproglige er der også politiske
fællestræk, en skattefinansieret velfærdsmodel og en
arbejdsmarkedspolitik baseret på kollektive aftaler.
I Folkebevægelsen mod EU ser vi gerne, at de nordiske lande
danner et statsforbund. Altså en forpligtende sammenslutning af
selvstændige stater. Visionen er ikke en nordisk forbundsstat,
hvor de nordiske lande bliver delstater, men et samarbejde, hvor der er
plads til demokrati og forskellighed. Forskellene mellem EU-staten og
et nordisk statsforbund vil derfor blive åbenbare.
Vi ser to scenarier for øget nordisk samarbejde:
1) Et tættere nordisk samarbejde i en situation, hvor Norden er
delt i forhold til EU, og
2) Et tættere nordisk samarbejde i en situation, hvor hele Norden
står uden for EU.
Scenario 1) Et
tættere nordisk samarbejde i en situation, hvor
Norden er delt i forhold til EU
I en situation, som den nuværende, hvor Norden
er delt i forhold
til EU, er der stadigvæk muligheder for at styrke det nordiske
samarbejde, og der vil desuden være behov for at sikre, at det
nordiske samarbejde ikke svækkes yderligere.
Folkebevægelsen mod EU foreslår, at de nordiske lande
allerede nu bliver enige om:
1) at scanne alle politikområder
for at se, hvor der er politiske eller økonomiske fordele ved et
tættere nordisk samarbejde. Det kan være alt fra en evt.
oprettelse af en fælles nordisk arbejdsformidling, til at Danida
lægges sammen med søsterorganisationerne i de andre
nordiske lande.
2) en økonomisk musketéred
om, at landene vil assistere hinanden i økonomiske kriser,
således at intet nordisk land skal være nødt til at
gå global tiggergang, hvis en uventet økonomisk krise
rammer et af landene (jvf. Island) eller et land får en
arbejdsløshed over 10 procent. I en krisesituation skal der
laves en ordning, hvor de nordiske lande således låner
hinanden penge til en lav rente.
3) en koordineret nordisk
udenrigspolitik. De nordiske udenrigsministre skal afklare om der er
fælles nordiske synspunkter inden for større
udenrigspolitiske spørgsmål, og i givet fald skal de
nordiske lande stå sammen for at fremme disse. EU har endnu ikke
en fuldt udbygget overnational udenrigspolitik og derfor vil der
være en vis frihed. Hvis de nordiske EU-lande i nogle sager
stoppes af EU (jf. forslaget om forbedringer af Basel-konventionen),
vil Norge og Island kunne fremme den nordiske linje i andre fora, mens
de nordiske EU-lande fortsætter at kæmpe for den
fælles linje internt i EU. De nordiske lande driver med succes en
fælles ambassadeby i Berlin, og landene bør forsøge
at etablere andre ambassadefællesskaber.
4) en fælles nordisk fredspolitik
jf. forslag fra den tidligere norske udenrigsminister Thorvald
Stoltenberg, f.eks. kan de nordiske lande tage initiativ til en global
fredsstyrke, som kun kan bruges, hvis der er et klart FN-mandat (jf.
SHIRBRIG), en traktat, der forbyder atomvåben i Norden, et
fælles nordisk hospitalsskib, der kan sendes ud til
katastrofeområder o.s.v.
5) at bevare og forsvare den
skattefinansierede universelle nordiske velfærdsmodel og
arbejdsmarkedspolitik.
Scenario 2) Et
tættere nordisk samarbejde i en situation, hvor
hele Norden står uden for EU
Foruden at opnå alt det, der er nævnt
under Scenario 1 vil
vi i et scenario, hvor hele Norden står uden for EU, endnu
nemmere kunne styrke det nordiske samarbejde. I en sådan
situation vil det være en fordel, hvis de nordiske lande ikke
alene foretager det, som er nævnt under Scenario 1, men
også f.eks..
1) træder ind i EFTA og indgår fælles handels- og
samarbejdsaftaler med EU (såfremt EU stadig består).
2) fremmer lokal produktion og selvforsyning, inden for og uden for
Norden, samt økologi og dyrevelfærd gennem sikring,
udvikling og forbedring af nationale og regionale strategier og
støtteordninger samt etablering af fælles
minimumstandarder. En udtrædelse af EUs landbrugs- og
fiskeripolitik samt EU-toldunionen vil i sig selv mindske især
Danmarks negative indflydelse på miljø og selvforsyning i
andre dele af Verden.
3) etablerer fælles minimumstandarder for miljø og sundhed
og f.eks. laver fælles forskning på området.
4) koordinerer vore valutapolitikker med det mål at sikre
såvel prisstabilitet som høj beskæftigelse.
I begge scenarier kan det nordiske statsforbund blive etableret og
inkludere både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
|
|